Category Familie-Artikler

Du kender det godt: lasagnen bobler i ovnen, familien er sulten, og i midten af det hele står dit trofaste glasfad – køkkenets stille helt. Men måske har du også spekuleret på, hvor længe det egentlig kan holde til de mange temperaturchok, opvaskecyklusser og hverdagsstød?

Et glasfad kan være en investering, der følger dig i årevis – eller gå i tusind stykker på et sekund. Hemmeligheden ligger ikke kun i glassets kvalitet, men også i hvordan du bruger og passer på det. Er det hærdet glas eller borosilikat? Bliver det sat direkte fra fryser til ovn? Kommer der kold vand på et brandvarmt fad? Alle de små, daglige valg lægger lag på lag til fadets samlede levetid.

I denne artikel dykker vi ned i, hvad der afgør holdbarheden, giver dig konkrete tips til at forlænge levetiden og fortæller, hvornår tiden er inde til at udskifte det, før sikkerheden ryger i ovnen. Læn dig tilbage – dit glasfad vil takke dig!

Hvad afgør holdbarheden af et glasfad?

Et glasfads levetid er sjældent et spørgsmål om “held”, men derimod en kombination af materialeegenskaber og den måde, vi bruger fadet på i hverdagen. Her gennemgår vi de vigtigste faktorer, så du får et overblik over, hvorfor nogle fade holder i årtier, mens andre må pensioneres allerede efter få år.

1. Glastype – kemien bag styrken

Hvis du planlægger at bruge dit fad til alt fra lasagne i ovnen til frysning af resterne, bør du vælge borosilikat eller hærdet glas frem for almindeligt sodalime.

2. Vægtykkelse og design

• Tykkere vægge: Øger den mekaniske styrke, men gør også fadet tungere og kan fordele varme langsommere.
• Forstærkede kanter eller “rullede” kanter: Gør fadet mere slagfast – især ved stød mod vaskens kant.
• Integrerede håndtag: Mindre risiko for, at håndtag knækker af.

3. Produktionskvalitet

Mikro­luftbobler, ujævne vægtykkelser og uslipte kanter kan skabe svage punkter. Et velrenommeret mærke tester ofte hvert batch for interne spændinger, så selvom prisen er højere, får du typisk et fad, der holder længere.

4. Dit daglige brugsmønster

1. Temperaturchok: At tage fadet direkte fra fryseren til en 200 °C varm ovn eller at hælde kold vand på et glohedt fad skaber indre spændinger, der kan knække glasset på få sekunder.
2. Slag og stød: Selvom hærdet glas er stærkt, er kant- og hjørneslag glasfadets “Akilleshæl”. Brug bløde underlag, når fadet sættes på bordet eller i vasken.
3. Ovn, mikroovn og grill: Fadet skal være mærket som ‘ovnfast’. Undgå direkte kontakt med varmeelementer eller åben ild – det giver lokal overophedning.
4. Opbevaring: Glaspfade, der stables uden beskyttelse, udvikler nemt mikrorevner. Læg en tynd karklud eller silikone­måtte mellem fadene.

Vil du samtidig have inspiration til, hvordan du præsenterer dine retter flot på spisebordet, kan du hente det nyeste indenfor boligmode, trends og stil-tips – små designvalg kan nemlig også betyde, at fadet ikke bliver gemt bagerst i skabet, men faktisk bliver brugt rigtigt og derfor slidt mere jævnt.

Sammenfattende gælder: Jo bedre glastype og produktionskvalitet, jo tykkere og mere gennemtænkt design – og jo mere skånsomt du håndterer fadet – desto længere holder det. I de næste afsnit kigger vi på konkrete plejetips og på, hvornår det trods alt er tid til at skifte glasfadet ud.

Sådan forlænger du levetiden: pleje og korrekt brug i hverdagen

Der er ingen trylleformular, der kan gøre et glasfad udødeligt, men med de rigtige vaner kan du give det mange ekstra leveår – og undgå de frustrerende (og potentielt farlige) øjeblikke, hvor det pludselig splintrer midt i madlavningen.

1. Undgå termisk chok – Glasfadets værste fjende

• Lad fadet nå stuetemperatur, før du sætter det i en varm ovn. Kommer det lige fra køleskab eller fryser, så giv det mindst 20-30 min. på køkkenbordet.
• Ingen kolde væsker på varmt glas. Hæld aldrig koldt vand, vin eller sauce i et brændvarmt fad – temperaturen bør matche nogenlunde.
• Brug en bordskåner eller et træbræt, når fadet tages ud af ovnen. Kulde fra en stål- eller stenbordplade kan give et pludseligt temperaturchok.
• Læg ikke et varmt fad i blød i koldt vand – vent til det er håndvarmt.

2. Korrekt ovnbrug og placering

• Placer fadet midt i ovnen. Direkte kontakt med varmelegemet i top eller bund øger risikoen for hotspots.
• Sæt fadet i den kolde ovn og varm op sammen med ovnen, hvis producenten anbefaler det. Det giver en mere skånsom temperaturstigning.
• Undgå ovnfunktioner med åben grill/broiler, medmindre fadet er eksplicit mærket som egnet til det.
• Tjek altid glasfadet for våde pletter på ydersiden, inden du sætter det ind – vanddråber kan blive til damp og skabe spændinger i glasset.

3. Brug de rigtige redskaber

• Skær aldrig direkte i fadet med metal­knive – brug en serveringsske af silicone, nylon eller træ.
• Undgå ridser fra hårde redskaber, da mikroskopiske ridser kan udvikle sig til revner over tid.
• Hvis fadet har låg, så løft låget – lad være med at dreje det rundt for at få det af.

4. Skånsom rengøring

• Tid er din ven: Lad maden opbløde med varmt vand og en dråbe opvaskemiddel i 10-15 min., før du begynder at skrubbe.
• Bagepulver + eddike fungerer som mild skurepasta til brændte rester. Lav en tyk pasta, påfør, vent fem minutter og skyl.
• Ingen ståluld, stålbørster eller skarpe skrabere – brug i stedet en non-scratch svamp.
• Opvaskemaskine er OK for de fleste hærdede glasfade, men sæt dem øverst, så de ikke får slag fra tungt service.
• Undgå pludselige temperaturskift i opvaskemaskinen: Lad fadet køle lidt ned, før du tager det ud af den varme damp.

5. Sikker opbevaring

• Opbevar glasfade med afstand eller beskyttelse mellem hvert fad (fx et viskestykke) for at undgå kontaktpunkter og slag.
• Sørg for en stabil hylde; vibrationer fra køkkenlåger, der smækker i, kan give små stød over tid.
• Hvis dit fad har et låg, så opbevar det separat, så lågets vægt ikke hviler på kanten af fadet.

Med disse enkle vaner reducerer du stressfaktorerne – varme, kulde, slag og ridser – som i sidste ende bestemmer, hvor længe dit glasfad holder sig smukt og sikkert at bruge.

Hvornår skal du udskifte glasfadet? Sikkerhed, garanti og forventet levetid

Selv det mest robuste glasfad har en udløbsdato. Her er de vigtigste tommelfingerregler, så du kan vurdere, om det er blevet tid til at sige farvel til dit nuværende fad.

Tydelige advarselslamper – Sådan spotter du slid og skader

1. Synlige skår eller hak
   Selv et lille afslag i kanten kan udvikle sig til større revner, når fadet opvarmes eller udsættes for stød.
2. Mikrorevner (“crazing”)
   Se efter fine hårgrå linjer, især i bunden. De svækker strukturen og kan få fadet til at bryde pludseligt ved temperaturskift.
3. Matte, stjerneformede mønstre
   Et tegn på gentagne temperaturchok. Glasfladen bliver ru, og små sprækker forgrener sig ud som stjerner.
4. Løse låg, håndtag eller metalbøjler
   Bevægelse øger risikoen for, at belastningen samles ét sted og giver brud.

Sikker håndtering, hvis uheldet er ude

• Anvend aldrig et skadet glasfad i ovn eller mikroovn. Varmeudvidelsen vil forværre revnerne eksplosivt.
• Smid det ud straks – pak det ind i en gammel avis eller et viskestykke og læg det i restaffald, så ingen skærer sig.
• Opdager du en revne under madlavning, sluk for varmen, lad fadet køle af på en bordskåner, og flyt det først, når det er helt koldt.

Typisk levetid ved almindelig familiebrug

(Tallene antager ugentlig brug, maskinopvask og lejlighedsvis frys-til-ovn-sessioner.)

Hvad siger garanti og producentanbefalinger?

• De fleste producenter giver 1-2 års reklamationsret mod fabrikationsfejl – ikke mod fald på gulvet eller termisk chok.
• Nogle borgaratiske mærker (fx Pyrex®) tilbyder begrænset livstidsgaranti på selve glasset, men kun hvis bruddet skyldes fejl i materialet. Du skal kunne vise kvittering og sende billeder.
• Læs det med småt: Garantien dækker typisk ikke:
  • Skader opstået i opvaskemaskine ved sammenstød med andet service
  • Metalredskaber, som har ridset glasset
  • Pludseligt koldt vand på varmt fad
• Selv hvis garantien er udløbet, kan producenten nogle gange tilbyde rabat på et erstatningsfad – spørg deres kundeservice.

Huskeliste: Skift fadet ud når …

✔ Du kan mærke en ujævnhed med fingeren
✔ Du hører en skarp “tikkende” lyd, når du banker let på kanten
✔ Glasoverfladen fremstår mat eller “sandpapirsagtig”
✔ Håndtaget sidder løst trods stramning

Et nyt glasfad koster sjældent mere end en middag for to – men kan spare dig for et knust ovnfad, ødelagt aftensmad og potentielle skæresår. Når første advarselslampe blinker, er det tid til at opgradere.

Knitrende mørdej, duften af smør og friske bær, hele familien samlet om køkkenbordet … Men pludselig ser du det: små orangebrune pletter i kanten af din ellers elskede tærteform. Er rust bare et skønhedsproblem, eller kan det faktisk gå ud over både smag, sundhed og bageglæde?

På Tærtefad.dk får vi jævnligt spørgsmålet: “Skal jeg virkelig investere i en rustfri tærteform, eller er det bare endnu et køkkengadget?” Svaret er ikke helt sort-hvidt – for mens rustfrit stål lover ubekymret opvaskemaskine-tur og livslang holdbarhed, elsker mange bagere deres klassiske støbejern eller lynhurtige aluminium.

I denne artikel kigger vi derfor nærmere på, hvad “rustfri” egentlig betyder, hvordan forskellige materialer påvirker sprødhed, sikkerhed og rengøring – og ikke mindst hvilken form der passer bedst til dit familie-køkken. Uanset om du er til søndags-quiche med børnene eller gourmet-tærte til gæsterne, giver vi dig de praktiske tips, der sikrer, at næste bid smager lige så godt, som den ser ud.

Så spænd forklædet, tænd ovnen, og lad os dykke ned i spørgsmålet: Er det vigtigt, at tærteformen er rustfri?

Hvad betyder det, at en tærteform er rustfri?

De fleste forbinder rustfrit stål med skinnende køkkenvaske og holdbare gryder, men hvad betyder betegnelsen egentlig for en tærteform?

Rustfrit stål er i sin kerne et jern-baseret metal tilsat mindst 10,5 % chrom. Når stål med et så højt chrom-indhold møder ilt, danner chromet et usynligt, selvhelende oxidlag, der forsegler overfladen og hindrer den røde, porøse rust (jernoxid) i at dannes. Det er derfor, rustfri stål virker “rust-immun” i almindeligt køkkenbrug.

Hvorfor ruster kulstofstål og støbejern?

1. Tærteformen af kulstofstål består næsten kun af jern.
2. Når jern udsættes for fugt, ilt og salt/syre, oxiderer det – der dannes jernoxid (rust).
3. Rust er porøst og flager af, så nyt metal blottes og fortsætter med at ruste.

Man kan godt “pakke” kulstofstål ind i et lag hærdet olie (seasoning) eller maling/emalje, men ridser eller opvaskemaskine kan bryde laget – og rusten er tilbage.

Betydning i et familiekøkken

• Fødevaresikkerhed: Små rustflager er ikke akut giftige, men kan indeholde bakterier eller give uønsket jerntilførsel til maden. Børn og allergikere kan reagere på metalioner.
• Smag: Syrlige fyld (citron, rabarber, bær) kan opløse metalioner og give en metallisk, bitter smag.
• Udseende: Brune rustpletter på tærteformen – eller værre, på tærtebunden – tager appetitten fra de fleste.
• Tidsbesparelse: Rustfri stål tåler blødgøringscyklus i opvaskemaskinen og kræver ingen indsmøring, så der er færre skridt, mens børnene kalder på aftensnack.

Rustfri vs. Emaljeret vs. Belagt stål

Sammenfattet giver en rustfri tærteform ro i maven: ingen rustpletter, ingen bekymring om syrligt fyld, og minimal vedligeholdelse – perfekt når familiens opvask allerede hober sig op.

Materialer sammenlignet: Rustfrit stål, aluminium, kulstofstål/støbejern, keramik/glas og silikone

Forskellige materialer giver meget forskellige oplevelser, når der bages tærte. Nedenfor finder du et hurtigt overblik over de mest udbredte – afvejet på varmeledning og sprødhed, vægt, holdbarhed, pris og vedligehold.

• Rustfrit stål
  • Varmeledning & sprød bund: Leder varmen jævnt, men langsommere end aluminium og kulstofstål. Kræver ofte et par minutters ekstra bagetid for helt sprød kant.
  • Vægt: Mellemklasse; lettere end støbejern, tungere end aluminium.
  • Holdbarhed: Næsten uopslidelig og rustfri. Kan tåle opvaskemaskine og hårdhændet køkkenbrug.
  • Pris: Moderat til høj – afhænger af legering (18/10 vs. nikkelfrit 18/0) og godstykkelse.
  • Vedligehold: Næsten ingen. Ingen seasoning, ingen belægning der kan skalle. Tør blot godt af for at undgå vandpletter.
• Anodiseret aluminium
  • Varmeledning & sprød bund: Meget høj varmeledning – giver hurtig og jævn bruning. Anodiseringen gør overfladen hård og lidt mørkere, hvilket fremmer sprød bund.
  • Vægt: Meget let; nemt for børn at håndtere.
  • Holdbarhed: Overraskende robust, men kan få buler ved slag.
  • Pris: Overkommelig til moderat.
  • Vedligehold: Tåler ikke altid opvaskemaskine (tjek producent). Skal helst afkøle før vask for at undgå skævhed.
• Kulstofstål / støbejern
  • Varmeledning & sprød bund: Fremragende varmefastholdelse og -fordeling. Giver ekstrem sprødhed, især i støbejern.
  • Vægt: Kulstofstål er moderat; støbejern er tungt.
  • Holdbarhed: Kan holde i generationer, men ruster, hvis den ikke er beskyttet.
  • Pris: Ofte lav til moderat.
  • Vedligehold: Kræver seasoning (olie­brænding) og fuld tørring efter vask. Undgå opbevaring af syrlige tærter natten over.
• Keramik / glas
  • Varmeledning & sprød bund: Langsom opvarmning; holder varmen længe. Sprødheden kan lide, hvis man ikke forvarmer.
  • Vægt: Relativt tungt.
  • Holdbarhed: Tåler ridser og syre, men kan revne ved termisk chok (kold væske i varm form).
  • Pris: Meget varieret – fra billige glasfade til håndglaseret keramik i høj ende.
  • Vedligehold: Ingen rust­problemer, kan gå i opvaskemaskine, men kræver nænsom håndtering for at undgå skår.
• Silikone
  • Varmeledning & sprød bund: Dårlig varmeledning. Bunden bliver ofte blødere og lysere.
  • Vægt: Ultra let og sammenfoldelig.
  • Holdbarhed: Kan løbe om hjørner med metalformer på fleksibilitet, men kan misfarves og ridser til sidst.
  • Pris: Lav til moderat.
  • Vedligehold: Nem at rengøre, slipper uden smørelse – men tjek producentens max. temp. (typisk 220-240 °C) før du sætter den under grillen.

Belægninger og temperaturgrænser

• PTFE (teflon) – giver perfekt slip, men begynder at nedbrydes over 260 °C. Undgå metalredskaber og “shock heating”.
• Keramisk non-stick – tåler højere temperaturer (op til ca. 400 °C), men mister slip-evne hurtigere ved hård brug.
• Emalje på støbejern/kulstofstål – fungerer som rustbarriere, kan krakelere ved slag, men tåler ret høje temperaturer og syrlige fyld.

Skal din familie ofte bage tærter ved høj varme (240-250 °C) eller under ovnens grill, så gå efter rustfrit stål, støbejern eller keramisk belægning. Skal formene derimod i opvaskemaskinen, eller har du lidt ældre børn, der får lov at vaske op, scorer rustfrit stål og glas højest på robusthed og nem rengøring.

Familiehygiejne og sikkerhed: rengøring, vedligehold og opbevaring

Når der er små hænder i køkkenet – og travl hverdag omkring spisebordet – er det særligt vigtigt, at tærteformen ikke bliver en kilde til bakterier, smagsfejl eller ridser i bordpladen. Følg disse enkle rutiner, så holder formen sig pæn, rustfri og børnesikker i mange år.

Korrekt rengøring: Fra ovn til opvask

• Lad formen køle af på en rist i 10-15 minutter, før den skylles. Et brændvarmt metal, der møder koldt vand, kan slå sig eller sprække – især hvis formen har keramisk belægning.
• Fjern tærterester straks. Syrligt fyld som citron, rabarber og bær kan ætse sig ind i selv rustfrit stål, hvis det får lov at stå natten over. Brug en silicone-spatel i stedet for stålkniv, så bunden ikke ridses.
• Opvaskemaskine eller håndopvask? Rustfri kan som udgangspunkt tåle maskinen, men husk at åbne lågen, når programmet er færdigt. Stillestående damp sætter sig som kalk- og jernaflejringer, som med tiden giver overfladen et mat skær. Kulstofstål, støbejern og non-stick-belægninger har bedst af en hurtig håndopvask i lunkent vand uden skuremiddel.
• Skyl altid aluminium (især anodiseret) i hånden – opvaskemidlernes høje pH kan mørkne metallet permanent.

Tørring og opbevaring: Fjenden hedder fugt

• Dup formen helt tør med viskestykke og lad den lufttørre på højkant i 10 minutter, før den sættes i skuffen. Selv dråber på størrelse med en ært kan blive til flyverust.
• Læg et ark køkkenrulle mellem flere stablede forme, så kondens ikke dannes på den nederste.
• Bor du i sommerhus ved kysten eller har fugtig kælder, kan en silicapose i skuffen gøre underværker.

Bagepapir, slip-let og ridser

Bagepapir er din bedste ven, hvis formen ikke er belagt: Det minimerer behovet for fedtstof, beskytter mod syre og gør opvasken hurtig. Har du PTFE/PFAS-baseret non-stick, behøver du sjældent papir – til gengæld må du aldrig overstige fabrikantens 260 °C (nogle keramiske belægninger tåler dog 300 °C). Overophedning nedbryder belægningen og kan frigive partikler, som hverken er gode for form eller familie.

Ridsede flader er modtagelige for rust og skjolder. Brug derfor træ-, bambus- eller silicone-redskaber. Hvis uheldet er ude, kan mindre ridser i rustfri ofte poleres væk med en blød skuresvamp og lidt natron.

Nikkelallergi? Vælg 18/0

Standard rustfrit køkkenstål er oftest 18/8 eller 18/10 (18 % krom, 8-10 % nikkel). Er der allergikere i familien, så kig efter 18/0. Den variant indeholder intet nikkel og ruster stadig ikke, fordi krom-indholdet danner den beskyttende overflade. Bemærk, at 18/0 kan være en anelse magnetisk – praktisk hvis du hænger formen på væggen med en magnetkrog.

Temperaturgrænser og børnesikkerhed

• Rustfri og kulstofstål tåler typisk op til 400 °C, støbejern endnu mere. Keramik og glas sprænger, hvis de ryger direkte fra fryser til ovn – husk gradvis opvarmning.
• Silikoneforme er fleksible og børnesikre at røre, men overskrid ikke 240-260 °C, ellers begynder de at miste elasticitet og slip-evne.
• Lad børnene placere tærten på bagepladen, mens voksen håndterer den færdige, varme form. En rist på bordet giver luftcirkulation og beskytter bordpladen.

Ekstra inspiration til et sundt køkken

Ønsker du flere tips til indretning, fugtstyring og generel trivsel i hjemmet, kan du finde masser af ideer hos Bolig Nyt – dit overblik over boligmarkedet, trends og indretning. Her får du helhedsbilledet, så både køkken og resten af boligen følger samme praktiske linje.

Hvad skal du vælge? Købsguide og konkrete anbefalinger

Det korte svar er, at rustfri stål sjældent er et fejlkøb, men der kan være gode grunde til at vælge noget andet, alt efter hvordan og hvor ofte din familie bager tærter.

Hvornår giver rustfri tærteforme mest mening?

• Hyppig brug: Bager I flere gange om ugen, vil den høje slidstyrke og fraværet af rust være en stor fordel.
• Opvaskemaskine: Rustfri tåler maskinvask uden at miste glans eller få belægninger-perfekt til travle hverdage.
• Fugtigt miljø: Bor I i ældre huse med fugtig kælder/opvaskerum, eller står formen ofte til udblødning, minimerer rustfri risikoen for korrosion.
• Lang tidshorisont: En form i 18/10 eller nikkelfri 18/0 rustfrit stål kan gå i arv, hvis den behandles ordentligt.

Hvornår er alternativer bedre?

• Maksimal sprødhed og bruningskontrol: Kulstofstål eller støbejern leder varme bedre og kan give en ekstra karamelliseret bund – forudsat at du gider seasoning og håndtørring.
• Letvægt: Anodiseret aluminium er markant lettere og varmer hurtigt, hvilket er praktisk for børn eller ældre hænder.
• Visuel servering: En flot keramik- eller glasform gør sig direkte på bordet, selv om den tager længere tid om at varme op.
• Nemt slip: Silikone er genialt til desserttærter, hvor udseendet skal være perfekt, men forvent mindre sprød kant.

Tjekliste før du klikker “køb”

• Løs bund vs. fast: Løs bund giver problemfri udløsning, men kan lække, hvis fyldet er meget flydende.
• Riflet kant: Skaber den klassiske bagerkant og hjælper dejen med at holde formen.
• Tykkelse: 0,8-1,0 mm i rustfri og 1,5-2,5 mm i aluminium/kulstofstål er en god tommelfingerregel-tykkere står stabilt og fordeler varmen mere jævnt.
• Belægning eller ej: Non-stick (PTFE/PFAS) er bekvemt, men husk temperaturgrænser på 220-260 °C. Keramiske belægninger tåler højere varme, men slides hurtigere.
• Nikkelfri 18/0: Overvej dette, hvis nogen i familien har nikkelallergi.
• Garanti: Giv bonuspoint til producenter, der lover 5-10 års holdbarhed.
• Budget: Keramik og støbejern koster typisk mere end rustfri og aluminium, men holder også længere, hvis de ikke tabes.

Tips hvis du vælger andet end rustfri

• Seasoning af kulstofstål/støbejern: Smør formen tyndt med olie, bag den tom ved 200 °C i 45 minutter og gentag et par gange.
• Emalje som barriere: En emaljeret støbejernstærteform kombinerer sprødhed med rustbeskyttelse.
• Bagepapir: Læg et stykke under dejen, så syrer fra bær og citrus ikke angriber metallet.
• Grundig tørring: Håndtør umiddelbart efter vask, især ved kulstofstål. Opbevar med låget på klem, så fugt kan slippe ud.

Når køkkenudstyret matcher jeres hverdag, bliver bagningen både nemmere og sjovere – og husk, at den rigtige belysning over køkkenøen kan være prikken over i’et, når tærten skal skæres og serveres.

Det er sidst på ugen og din grøntsagsskuffe er stadig fyldt med en masse ensomme grøntsager, som du ikke ved, hvad du skal gøre af. Hvorfor ikke lave en lækker og sund grøntsagstærte ud af dem? Grøntsagstærter er den perfekte frokost eller aftensmad til dig, som gerne vil holde den slanke linje. En grøntsagstærte kombinerer surt grønt med masser af protein og sunde fedtkilder. 

Tærter er en genial ret, som kan hjælpe med et varigt vægttab, hvis du gerne vil begynde at spise sundere og tabe et par kilo. 

I denne artikel får du bud på 6 lækre grøntsagstærter, som du kan lave derhjemme. Du kan altid bytte grøntsagerne ud med dine favoritter og kombinere forskellige elementer efter smag og behag. Tærtedejen kan du sammensætte selv af æg, mel, salt og vand. Eller du kan købe den færdiglavet i supermarkedet for en nemmere løsning.

1. Grøntsagstærte med rygeost

Denne grøntsagstærte er sammensat med friske radiser, forårsløg, bønner og gulerødder og toppet med en lækker rygeoste creme, som giver tærten ekstra smag. Det er en super lækker sommertærte, som hele familien med garanti vil elske.

1.          Start med at hakke dine radiser, bønner, forårsløg og gulerødder.
2.          Kom grøntsagerne i en kryds med kogende vand og kog dem i 2-3 minutter med lidt salt. 
3.          Pisk æg, mælk og rygeost sammen og tilføj salt og peber. 
4.          Læg din tærtedej ned i en tærteform. Sørg for den er jævnt fordelt.
5.          Vend dine grøntsager i æggemassen og hæld dem ned i din tærteform. 
6.          Bag tærten på 190 grader i 40 minutter. 

2. Klassisk kartoffel-porre tærte

Du kan aldrig gå galt i byen med den klassiske tærte med kartoffel og porre. Hemmeligheden bag den lækre tærte er at blande grøntsagsfyldet med masser af flødeost!

1.          Skrub kartoflerne og skær dem i smalle skiver, hæld kogende vand over dem og lad dem være i vandet i 5 minutter.
2.          Skær porrerne i lange stykker og rist dem på en pande i smør.
3.          Rul din tærtedej ud og læg den på en bageplade.
4.          Smør dejen med et tykt lag af ricotta ost, men lad ca 5 cm af kanten være fri for osten.
5.          Fordel kartofler og porre oven på osten og drys med rosmarin, salt og peber.
6.          Fold dejen op om kanten.
7.          Bag tærten på 200 grader i 40 minutter.

3. Spinattærte med gedeost

Dette er en hverdagsklassiker for dig, som er vild med spinat-ost kombinationen. Tærten er nem og simpel, men smager himmelsk, og så er den også supersund! Du kan sagtens tilføje for eksempel tomater, peberfrugter eller revet squash, hvis du vil have lidt ekstra grønt i.

1.          Læg din tærtedej på et tærtefad.
2.          Smør bunden af dejen med et tyndt lag neutral yoghurt.
3.          Skyl dine spinatblade grundigt og kog det i 1 minut med lidt salt.
4.          Pisk æg og piskefløde sammen og tilføj hakket hvidløg.
5.          Put spinatblade og friskhakket persille i massen og hæld det ud i tærteformen.
6.          Skær gedeost i tynde skiver og læg over tærten.
7.          Drys den med pinjekerner.
8.          Bag tærten i 10-15 minutter på 200 grader. 

4. Tomattærte med purløg

Hvis du har tomater til overs i grøntsagsskuffe, så SKAL du lave denne lækre tærte. Den kræver kun få ingredienser og er super nem at lave, hvis du har brug for en hurtig aftensmad.

1.          Fold tærtedejen ud i et fad og bag den i 10 minutter på 175 grader.
2.          Skær purløg og asparges i små stykker og rør det sammen med flødeost, revet ost, salt og peber.
3.          Hæld fyldet over din tærtebund.
4.          Pynt toppen med små tomater.
5.          Bag tærten i 20-30 minutter på 175 grader til skorpen er sprød.

5. Svampetærte med rødløg

Elsker du smagen af svampe? Så er dette tærten for dig. Svampe pakker masser af god smag, så de er oplagte at bruge i en tærte. Du kan bruge champignon, kantareller, portobello eller en kombination af svampe alt efter, hvad du synes smager bedst.

1.          Forbag din tærtedej i 10 minutter og lad den køle af.
2.          Vask dine svampe grundigt og skær dem i tynde skiver.
3.          Pil rødløg og hvidløg og hak dem fint.
4.          Vend grøntsagerne i olie på en pande.
5.          Hæld fyldet ud på tærtedejen.
6.          Pisk æg, creme fraiche, ost, salt og peber sammen og hæld massen over dejen.
7.          Bag den i 30-40 minutter på 175 grader til den er sprød.

6. Grøntsagstærte med feta

De fleste grøntsager smager fantastisk sammen med en rig fetaost. Denne klassiske grøntsagstærte kan sådan set laves med hvilke som helst grøntsager, men her er vores bud på en god kombination af lækre grøntsager.

1.          Rul din dej ud i en tærteform.
2.          Bland æg, yoghurt, feta, salt og peber sammen i en skål.
3.          Hak cherrytomater, peberfrugt, rødløg og persille.
4.          Hæld æggemassen over dejen og put grøntsagerne ovenpå.
5.          Pynt toppen af tærten med lidt smuldret feta.
6.          Bag den i 40 minutter på 190 grader til tærten er gyldenbrun.