Det er sidst på ugen og din grøntsagsskuffe er stadig fyldt med en masse ensomme grøntsager, som du ikke ved, hvad du skal gøre af. Hvorfor ikke lave en lækker og sund grøntsagstærte ud af dem? Grøntsagstærter er den perfekte frokost eller aftensmad til dig, som gerne vil holde den slanke linje. En grøntsagstærte kombinerer surt grønt med masser af protein og sunde fedtkilder.
Tærter er en genial ret, som kan hjælpe med et varigt vægttab, hvis du gerne vil begynde at spise sundere og tabe et par kilo.
I denne artikel får du bud på 6 lækre grøntsagstærter, som du kan lave derhjemme. Du kan altid bytte grøntsagerne ud med dine favoritter og kombinere forskellige elementer efter smag og behag. Tærtedejen kan du sammensætte selv af æg, mel, salt og vand. Eller du kan købe den færdiglavet i supermarkedet for en nemmere løsning.
1. Grøntsagstærte med rygeost
Denne grøntsagstærte er sammensat med friske radiser, forårsløg, bønner og gulerødder og toppet med en lækker rygeoste creme, som giver tærten ekstra smag. Det er en super lækker sommertærte, som hele familien med garanti vil elske.
- Start med at hakke dine radiser, bønner, forårsløg og gulerødder.
- Kom grøntsagerne i en kryds med kogende vand og kog dem i 2-3 minutter med lidt salt.
- Pisk æg, mælk og rygeost sammen og tilføj salt og peber.
- Læg din tærtedej ned i en tærteform. Sørg for den er jævnt fordelt.
- Vend dine grøntsager i æggemassen og hæld dem ned i din tærteform.
- Bag tærten på 190 grader i 40 minutter.
2. Klassisk kartoffel-porre tærte
Du kan aldrig gå galt i byen med den klassiske tærte med kartoffel og porre. Hemmeligheden bag den lækre tærte er at blande grøntsagsfyldet med masser af flødeost!
- Skrub kartoflerne og skær dem i smalle skiver, hæld kogende vand over dem og lad dem være i vandet i 5 minutter.
- Skær porrerne i lange stykker og rist dem på en pande i smør.
- Rul din tærtedej ud og læg den på en bageplade.
- Smør dejen med et tykt lag af ricotta ost, men lad ca 5 cm af kanten være fri for osten.
- Fordel kartofler og porre oven på osten og drys med rosmarin, salt og peber.
- Fold dejen op om kanten.
- Bag tærten på 200 grader i 40 minutter.
3. Spinattærte med gedeost
Dette er en hverdagsklassiker for dig, som er vild med spinat-ost kombinationen. Tærten er nem og simpel, men smager himmelsk, og så er den også supersund! Du kan sagtens tilføje for eksempel tomater, peberfrugter eller revet squash, hvis du vil have lidt ekstra grønt i.
- Læg din tærtedej på et tærtefad.
- Smør bunden af dejen med et tyndt lag neutral yoghurt.
- Skyl dine spinatblade grundigt og kog det i 1 minut med lidt salt.
- Pisk æg og piskefløde sammen og tilføj hakket hvidløg.
- Put spinatblade og friskhakket persille i massen og hæld det ud i tærteformen.
- Skær gedeost i tynde skiver og læg over tærten.
- Drys den med pinjekerner.
- Bag tærten i 10-15 minutter på 200 grader.
4. Tomattærte med purløg
Hvis du har tomater til overs i grøntsagsskuffe, så SKAL du lave denne lækre tærte. Den kræver kun få ingredienser og er super nem at lave, hvis du har brug for en hurtig aftensmad.
- Fold tærtedejen ud i et fad og bag den i 10 minutter på 175 grader.
- Skær purløg og asparges i små stykker og rør det sammen med flødeost, revet ost, salt og peber.
- Hæld fyldet over din tærtebund.
- Pynt toppen med små tomater.
- Bag tærten i 20-30 minutter på 175 grader til skorpen er sprød.
5. Svampetærte med rødløg
Elsker du smagen af svampe? Så er dette tærten for dig. Svampe pakker masser af god smag, så de er oplagte at bruge i en tærte. Du kan bruge champignon, kantareller, portobello eller en kombination af svampe alt efter, hvad du synes smager bedst.
- Forbag din tærtedej i 10 minutter og lad den køle af.
- Vask dine svampe grundigt og skær dem i tynde skiver.
- Pil rødløg og hvidløg og hak dem fint.
- Vend grøntsagerne i olie på en pande.
- Hæld fyldet ud på tærtedejen.
- Pisk æg, creme fraiche, ost, salt og peber sammen og hæld massen over dejen.
- Bag den i 30-40 minutter på 175 grader til den er sprød.
6. Grøntsagstærte med feta
De fleste grøntsager smager fantastisk sammen med en rig fetaost. Denne klassiske grøntsagstærte kan sådan set laves med hvilke som helst grøntsager, men her er vores bud på en god kombination af lækre grøntsager.
- Rul din dej ud i en tærteform.
- Bland æg, yoghurt, feta, salt og peber sammen i en skål.
- Hak cherrytomater, peberfrugt, rødløg og persille.
- Hæld æggemassen over dejen og put grøntsagerne ovenpå.
- Pynt toppen af tærten med lidt smuldret feta.
- Bag den i 40 minutter på 190 grader til tærten er gyldenbrun.